Skip to main content

Sådan fastsættes bilforsikringens pris

Prisen på din bilforsikring kan være svær at forstå, hvis du ikke ved hvilke kriterier, der påvirker prisfastsættelsen. Der kan nemlig være stor forskel på priserne alt efter, hvor du bor og parkerer din bil. Læs med her og få overblik over hvilke ting, der har betydning for prisen på din bilforsikring.

Din bil

Bilen, du kører i, har betydning for prisen af din bilforsikring. Årgangen, mærket og motorstørrelsen er alle sammen ting, som kan påvirke forsikringsselskabets vurdering af din forsikring. Når forsikringsselskabet skal vurdere prisen, er det baseret på de risici og udgifter, som forsikringsselskabet kan ende med i tilfælde af en ulykke. Hvis du ejer en dyr eller ny bil, der koster meget at reparere, så bliver prisen på din forsikring også dyrere. Typen af bil kan også have indvirkning på prisen. Eksempelvis vurderer nogle forsikringsselskaber, at en sportsvogn har større chance for at ende i en ulykke, fordi den anses for at være en hurtig bil. Samtidig kan forsikringsselskaberne fastsætte prisen efter sandsynligheden for, at din bil bliver stjålet.

Dig

Det er ikke nogen hemmelighed, at unge mænd med nyerhvervet kørekort tidligere skulle betale en højere pris for deres bilforsikring. Det skulle de, fordi forsikringsselskaberne vurderer, at de unge mænd tager flere chancer i trafikken uden at have den nødvendige erfaring – og derfor er en større risiko at forsikre. For de fleste forsikringsselskaber har førerens alder og erfaring med kørsel stor betydning for prisen på bilforsikringen.

Hvor bor du?

Din bopæl har også indflydelse på prisen på bilforsikringen. Oftest er der ikke meget at gøre ved din boligsituation. Men den har også betydning for prisen på din bilforsikring. Der er nemlig forskel på, om din bil står på privat grund frem for offentlig vej, i aflåst garage eller lignende.

Læs mere om billig bilforsikring her

Selvrisiko

Selvrisiko betyder, at du selv skal betale en vis andel af den skete skade. Hvis din selvrisiko er 3.000 kr. – ja så skal du selv betale 3.000 kroner, hvis du f.eks. får lavet en bule i din bil, når det drejer sig om bilforsikring.
En høj selvrisiko kan betyde, at du skal betale mindre i bilforsikring. Men til gengæld skal du så også selv punge ud i tilfælde af ulykke eller skade på bilen eller andre.

Som alle de øvrige dækninger, så kan omfanget variere fra selskab til selskab.

Guiden til en billig og bedre bilforsikring

Hos Findforsikring.dk anbefaler vi altid, at du indhenter tilbud fra flere forsikringsselskaber, og at du samler dine forsikringer hos samme forsikringsselskab. På den måde har du mulighed for at opnå store besparelser. Dette kan du nemt gøre ved at udfylde vores formular her på siden. Held og lykke med tilbuddene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *