Skip to main content

Flere tegner lønsikring: Se, hvem der især frygter at miste sin indkomst

Du kan højst få 18.000 kroner om måneden i dagpenge. Så mange danskere vil opleve en betydelig lønnedgang, hvis de mister deres job. Derfor tegner flere danskere en privat arbejdsløshedsforsikring som supplement til dagpengene for at sikre deres indkomst i tilfælde af arbejdsløshed.

Den øgede interesse oplever de i høj grad hos Findforsikring.dk, der hjælper danskerne med at indhente tilbud på deres forsikringer.

Antallet af forespørgsler på en såkaldt lønsikring er fordoblet fra 2. halvår 2014 til 1. halvår 2015. Og det er især børnefamilier med eget hus, der frygter for at miste sit levebrød.

På baggrund af data fra Findforsikring.dk, Danmarks Statistik og Gallups Index Danmark har Conzoom kortlagt, hvilke typer der oftest indhenter tilbud på lønsikringer:

Især disse typer vil have lønsikring

1. ”Singlefamilie”
Familien består af en enkelt forsørger og op til flere børn. Forælderen er fra sidst i 20’erne og opefter, mens børnene kan være i alle aldre. Singlefamilie-typen bor overalt i landet, men særligt uden for de større byer. Indkomstmæssigt ligger de meget gennemsnitligt og har ikke store formuer opsparet.
Singlefamilierne køber typisk ind i de lokale discountsupermarkeder, og om aftenen ser de 3+, Kanal 4 eller Kanal 5. Hverdagene er så travle med job og børnenes fritidsaktiviteter, at forælderen sjældent selv har tid til motion.

2. ”Overskud i hverdagen”
Karriereorienterede familier – både med og uden børn. Hvis familien har børn, er de kommet sent til, fordi forældrene har prioriteret uddannelse og arbejde højere. En stor andel har taget en erhvervsfaglig uddannelse og er beskæftiget på mellem eller højt niveau.
Deres arbejdsmarkedserfaring giver både økonomisk overskud og skaber ro om karrieren, så der er mere tid til familielivet. Overskudstypen har en fornuftig indkomst og høj friværdi i boligen.
De bor typisk i provinsbyer overalt i Danmark, men særlig høj grad i region Syddanmark og Midtjylland. De hører P4 i radioen og læser lokalavis.

3. ”Murermestervilla”
Store familier med flere børn, hvor forældrene har en erhvervsfaglig. En stor andel er selvstændige håndværksmestre og generelt har murermestervilla-typen en indkomst og formue over middel. De bor i mindre provinsbyer og på landet.
Typen er er indbegrebet af gør-det-selv, de læser hyppigt regionale aviser og ser helst DR1 eller TV 2.

4. ”Multikulturel”
Multikulturelle familier med lave indkomster. Typen har som regel dygtiggjort sig på arbejdsmarkedet og ikke i uddannelsessystemet. Blandt andet derfor er de det segment med landets største arbejdsløshed. De bor ofte i lejelejlighed i et almennyttigt boligbyggeri.
”Multikulturel” er yderst socialt indstillet og besøger hyppigere end andre typer deres familie og venner. De læser gratisaviser og surfer på nettet.

5. ”Landlyst”
Børnefamilier der har valgt at bosætte sig på landet af lyst, for at være tættere på naturen og fordi priserne passer bedre i forhold til deres økonomi. Deres økonomi kan dog kategoriseres som fornuftig uden at være prangende.
Familierne er ofte bosiddende i ældre landboliger og nedlagte landbrug, og mange arbejder som håndværkere eller lastbilschauffører.
Mange interessere sig for motorsport, men de udøver svømning, gymnastik, badminton og løb. Landlyst-typen læser især Jyllands-Posten, Familie Journalen og Ude og Hjemme.

6. ”Aktiv børnefamilie”
Et stort antal har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. De har en fornuftig indkomst og mange har en pæn formue, som ikke mindst er bundet i boligen efter markant vækst i friværdien.
Familien har to biler, så forældrene kan hente og bringe til alle familiens fritidsaktiviteter. De køber ind i SuperBrugsen, læser sjældent aviser og magasiner – men hører i stedet P3 eller
lokalradio. Særligt på fredage og lørdage samles familien foran fjernsynet.

 

Hvad er en lønsikring?
Lønsikring er en privat forsikring mod arbejdsløshed. Du kan tegne den alene eller som supplement til dit medlemskab af en a-kasse.
Hvis du bliver arbejdsløs får du udbetalt et ekstra beløb om måneden ud over dine dagpenge, så du er sikret mellem 80 og 95 procent af din forhenværende løn.
Som tommelfingerregel skal du tjene over 21.000 kroner om måneden før skat, før det kan betale sig at tegne en lønsikring.