FindForsikring
    Man sparer mest uden for byerne - Findforsikring.dk

    Man sparer mest uden for byerne - Findforsikring.dk

    Af Rasmus Halberg·+12 års erfaring med forsikringstilbud·Opdateret den

    Nye tal viser, at der er gode penge at hente for danske husstande, der vælger at gennemgå deres forsikringer. I gennemsnit sparer brugere, der skifter selskab, 2.006 kroner om året. Men din geografiske placering har faktisk betydning for, hvor stor en besparelse du kan opnå.

    En undersøgelse blandt FindForsikring-brugere, der har skiftet selskab i år, afslører, at det især er danskere uden for de største byer, der skærer markant i forsikringspræmien.

    Husejere uden for byerne sparer mest

    Danskere, der bor uden for landets 10 største byer, opnår i gennemsnit en besparelse, der er 1,4 procent højere end byboernes. En væsentlig del af forklaringen findes i boligformen.

    ”Uden for de største byer bor de fleste nok i hus, og vi ved, at husejere er nogle af dem, der sparer allermest, når de skifter forsikringsselskab,” forklarer Kasper Kjems, marketing manager hos FindForsikring.

    Når man ejer et hus, har man ofte et større forsikringsbehov med både husforsikring, indbo, bil og måske ulykke samlet ét sted. Det giver selskaberne større incitament til at give en god samlerabat, hvilket afspejler sig i de højere besparelser.

    Stor forskel mellem landets storbyer

    Selvom gennemsnittet uden for byerne er højest, er der internt store udsving blandt de største byer. Bor man eksempelvis i Roskilde, Odense eller Esbjerg, er der statistisk set rigtig gode chancer for at finde en billigere løsning.

    Særligt i postnummer 4000 Roskilde er potentialet stort. Her sparer indbyggerne i snit 2.563 kroner om året ved at skifte til et billigere selskab.

    ”Besparelserne er årlige, så man risikerer at snyde sig selv for mange penge over en årrække, hvis man bare lader stå til,” siger Kasper Kjems. Han anbefaler derfor, at du sender dine forsikringer i udbud mindst hvert andet år for at sikre, at du stadig har de mest konkurrencedygtige priser og dækninger.

    Overblik:

    Her er besparelserne Herunder kan du se gennemsnitsbesparelsen fordelt på geografi:

    OmrådeGennemsnitlig årlig besparelse
    De 10 største byer1.985 kr.
    Resten af Danmark2.013 kr.

    Kilde: Undersøgelse baseret på 2.143 danskere, der har skiftet selskab via FindForsikring i år.

    Opsummering

    Uanset hvor i landet du bor, er der penge at spare ved at sammenligne markedet. Husejdre i provinsen fører statistikken, men med en gennemsnitlig besparelse på over 2.000 kroner på landsplan, kan det for de fleste betale sig at få indhentet nye tilbud og tjekket, om ens nuværende selskab stadig er det billigste.