FindForsikring
    Derfor nægter danskerne at spare penge på forsikringen - Findforsikring.dk

    Hver tyvende forsikringskunde overvejer at skifte selskab årligt, ifølge EPSI Danmark. Men hvorfor holder flertallet sig tilbage? En undersøgelse foretaget af Opeepl for FindForsikring viser, at hver fjerde dansker ikke tror på, at de kan spare penge ved at skifte forsikringsselskab, og hver femte forventer ikke bedre dækning andre steder. Dette står i kontrast til erfaringerne fra tusindvis af danskere, der aktivt sammenligner forsikringer. Hos FindForsikring tegner billedet nemlig en anden virkelighed. Ni ud af ti brugere, der har skiftet forsikring gennem FindForsikring, oplever at spare penge – i gennemsnit 2.414 kr. årligt. Samtidig får tre ud af fire forbedrede betingelser. Dette indikerer, at der ofte er mere at hente, end mange danskere antager. ## Hvorfor tøver danskerne med at skifte forsikring? Selvom der potentielt er penge at spare og bedre dækninger at opnå, er mange danskere fortsat tilbageholdende med at skifte forsikringsselskab. En afgørende faktor er ofte en følelse af tryghed og tilfredshed med den nuværende udbyder. Over halvdelen af forsikringskunderne angiver, at de bliver hos deres nuværende selskab, fordi de er tilfredse. Som Kasper Kjems, marketing manager hos FindForsikring, pointerer: "Forsikring handler meget om at føle sig tryg i hverdagen, og for nogle kan den følelse være mere værd end en besparelse." Dog understreger Kasper Kjems også, at man ikke bør frygte at forhandle om prisen. Forsikringsselskaberne er forretninger og forventer forhandlinger, især fra gode kunder. ## Er loyalitet en ulempe? Den danske befolkning er generelt loyale forsikringskunder. Næsten halvdelen har været hos det samme forsikringsselskab i over fem år. Selvom loyalitet kan være en dyd, kan det i forsikringsverdenen potentielt medføre, at man snyder sig selv for bedre tilbud og dækninger. Derfor anbefaler Kasper Kjems, at du som minimum hvert andet år undersøger markedet og sammenligner priser og betingelser hos andre forsikringsselskaber. Det sikrer, at du altid har de forsikringer, der passer bedst til dine behov og din økonomi. ## Barrierer for at skifte forsikring Ifølge en undersøgelse foretaget af Opeepl for FindForsikring blandt 960 voksne danskere, er de primære grunde til, at folk ikke skifter forsikringsselskab: * 53,5%: Er tilfredse med deres nuværende selskab * 25,1%: Tror ikke, der er penge at spare * 18,9%: Tror ikke, de kan få bedre dækning andre steder * Graf over barrierer for at skifte forsikring * 10,4%: Synes, det er uoverskueligt * 5,9%: Synes, det er for besværligt * 2,5%: Kender ikke deres forsikringsbehov * 5,8%: Svarer