Skip to main content
forsikringstjek

Undgå dyre overraskelser og tag et forsikringstjek

Du kan ikke bare regne med, at forsikringen dækker.

Mange danskere gider ikke at lave et forsikringstjek. Når først den er købt og tegnet, så er den også ude af bevidstheden. Men det er dumt…

En undersøgelse fra Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen viser nemlig, at mange danskere helst undgår at tjekke forsikringen.
Danskerne er ikke gode til at skifte forsikringsselskab. Ifølge undersøgelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er vi i gennemsnit kunde hos det samme forsikringsselskab i 7 år. Men Findforsikring.dk’s råd er at være lidt mere kritisk og skifte fra tid til anden. Det er man enig i hos Aka. Lise Agerley, kommunikationschef i Alka forklarer:

”Tjekker man ikke sine forsikringer med jævne mellemrum, risikerer man nogle meget ubehagelige overraskelser den dag, man får brug for erstatning og opdager, at man ikke er korrekt dækket. Ens livssituation og behov ændrer sig jo løbende, og det er vigtigt, at ens forsikringer er opdaterede, hvis de skal dække korrekt”

Gennemgå forsikringen hvert andet år

Det behøver ikke tage mere end 10 minutter at tjekker forsikringen, og det kan spare dig for flere penge.

”Hvis du som udgangspunkt har sørget for at være korrekt dækket, da du fik din forsikring lavet, behøver det ikke at tage mere end ti minutter hvert andet år at gennemgå dine policer. Du kan nøjes med at tjekke de områder, hvor der er sket ændringer. Hvis du eksempelvis er flyttet, har fået barn, købt en masse nye dyre møbler o. lign., så fokusér på de områder, når du kigger dine forsikringer igennem. Det er vigtigt, at dine forsikringer følger dine ændrede behov,” forklarer Lise Agerley.

Find en billigere forsikring

Når du skal kigge i forsikringspapirerne, så bør du også se på, hvad du betaler. I mange tilfælde kan du nemlig også ende med at spare penge på forsikringen. Brug Findforsikring.dk til at indhente tilbud på flere forsikringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *