Skip to main content

Forsikring og indbrud

Forsikring – når skaden er sket

Forsikringsselskaberne har netop kørt en kampagne om at stoppe indbrud, og efterhånden ved de fleste, hvordan de skal forsøge at holde indbrudstyven væk fra hjemmet. Men desværre lykkes det ikke altid, og flere oplever at komme hjem til en bolig, der har haft besøg af indbrudstyven. Nogle oplever også at komme hjem eller være hjemme, mens der er røveri. Læs med og få gode råd til, hvad du skal gøre, når skaden er sket.

Indbrud er uoverskueligt, og de færreste ved hvordan de skal forholde sig. Her får du 5 råd til, hvad du skal gøre, når skaden er sket.

Ring 112

Hvis du er hjemme eller kommer hjem, når der er indbrud i dit hus, så skal du ringe 112. Så vil politiet komme så hurtigt, de kan.

Ring 114

Hvis tyven ikke længere er i huset, skal du ringe 114.

Fingrene væk

Politiet tager indbrud seriøst, og de kommer så hurtigt, de kan. Men husk at du ikke må røre ved noget i mellemtiden. Politiet skal gennemgå dit hjem for blandt andet fingeraftryk, så du skal ikke røre ved noget, før de har undersøgt alt.

Kontakt din forsikring

Forsikringen skal have besked, så skab dig et overblik over, hvad der er stjålet, og hvad der er blevet ødelagt i forbindelse med indbruddet og kontakt dit forsikringsselskab og anmeld indbruddet. Så skal forsikringsselskabet nok hjælpe dig videre. Hvis du ikke har nogen indboforsikring, kan du sandsynligvis ikke få så meget hjælp.

Underret dine naboer

Fortæl dine naboer om indbruddet – måske har de set noget, du kan fortælle til politiet.

Kilde: forebygindbrud.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *