Skip to main content

Forsikring af dine havemøbler

Forsikring af havemøbler

Du kunne nok aldrig drømme om at forlade dit hjem med ulåst dør eller åbne vinduer. Men det er også de færreste, der kunne drømme at slæbe havemøblerne indenfor, når de forlader huset. Har du ikke nogen forsikring, bør du måske overveje, om du alligevel skal til at låse de havemøbler inde. Alternativt skulle du måske bare få tegnet en forsikring.

De færreste af os har ikke fået slæbt havemøblerne ud endnu. Men når det bliver tid, så kommer møblerne heller ikke ind igen foreløbig. Det betyder, at tyvene har fri adgang til vores havemøbler og nyindkøbte grill i en længere periode. I de fleste tilfælde er havemøbler og andre udendørs genstande måske ikke det dyreste, vi ejer. Men udstyret og møblerne kan alligevel hurtigt løbe op i et par tusinde kroner, og uanset hvad, så er det bare surt at få stjålet sine ting.

Indboforsikringen er din redning – men husk din selvrisiko

Forsikringen kan hjælpe dig i mange tilfælde, og det gælder også, hvis du skulle være så uheldig at få stjålet dine havemøbler. Her vil indboforsikringen i langt de fleste tilfælde dække tabet, og du vil modtage en erstatning. Du skal dog altid være opmærksom på, at der hører en selvrisiko med, når du skal have erstatning fra dit forsikringsselskab. Er selvrisikoen meget høj, kan du risikere, at du nærmest ikke får udbetalt en forsikringserstatning.

Udvis agtsomhed

Der er ingen grund til at lokke tyven indenfor, så sørg for at tænke dig om, når du havemøblerne efterlades udenfor. Har du nogle dyre møbler, kan du overveje om du skal anskaffe dig en lås og sikre dem, når du ikke bruger dem. Hvis ikke du er interesseret i at låse møblerne fast, så skal du – som det mindste – tænke over, hvor møblerne er placeret. Sørg for, at dine møbler ikke står indenfor synsvidde. Er der tale om grov uagtsomhed kan du få problemer med at få dine tab dækket af forsikringen.

Hos Findforsikring.dk minder vi dig om, at det er bedre have en forsikring, du ikke får brug for – end at få brug for en forsikring, du ikke har…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *