Skip to main content

Krydslivsforsikring – Gode råd og tips – Billig krydslivsforsikring

Krydslivsforsikring – vær godt dækket ind med din samlever vha. en krydslivsforsikring

Vil du gerne beskytte dig og din partner så få lavet en krydslivsforsikring. En krydslivsforsikring sikrer, at den efterladte partner ikke lider økonomisk overlast i tilfælde af dødsfald

Ønsker du at dine nærmeste såvel som dig selv er godt rustet økonomisk i tilfælde af dødsfald? I så fald så kan du overveje at tegne en billig krydslivsforsikring. En krydslivsforsikring er en særlig ordning, hvor to parter er gensidigt forsikrede i tilfælde af, at én af dem skulle afgå ved døden. Krydslivsforsikringer kan tegnes på gode vilkår og med en beskeden præmie hos danske forsikringsselskaber landet over.

Hvad er en krydslivsforsikring?

Krydslivsforsikringer er en speciel ordning, som gør, at alle involverede parter er forsikrede i tilfælde af dødsfald. Krydslivsforsikringer er således en unik slags livsforsikring, som er med til at sikre en ekstra buffer for folk, der står hinanden nær.

Hvordan fungerer denne gruppelivsforsikring?

En krydslivsforsikring fungerer ved, at to personer sammen tegner en livsforsikring, som skal udbetales, når én af disse to personer dør. Denne udbetaling kan ske uden om dødsboet og uden, at det er nødvendigt at betale nogle kommunale eller statslige afgifter af forsikringssummen.

Selvom at ens samlever har børn – hvilket lovmæssigt er de rette arvinger af dødsboet – så vil de ikke kunne kræve at få udbetalt noget af beløbet i krydslivsforsikringen, hvilket ellers er tilfældet med almindelige livsforsikringer. Det står selvfølgelig modtageren af forsikringssummen frit for at donere noget af beløbet til samleverens børn, men man er ikke lovmæssigt forpligtet til at gøre det.

Det samme er gældende med eventuelle kreditorer, som heller ikke har ret til at få en del af forsikringssummen. Dette er også tilfældet, selvom at ens samlever i økonomisk forstand ikke skulle efterlade andet end hans/hendes gæld.

Hvor kan jeg købe en billig krydslivsforsikring?

Krydslivsforsikringer kan tegnes hos mange af de store forsikringsselskaber i Danmark. Hvor høj præmien på din billige krydsforsikring er afhænger blandt andet af, hvor stort et beløb du ønsker at blive forsikret for.

Derudover skal du også være klar over, at det ofte er dyrere at tegne en krydslivsforsikring, hvis en af parterne i forholdet lider af en alvorlig sygdom. Ligeledes sker det hyppigt, at forsikringsselskaber afviser at tegne krydslivsforsikring for folk med alvorlige sygdomme, og som derfor har en øget risiko for at afgå med døden inden for den nærmeste årrække.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *