Skip to main content
Mange danskerne brokker sig over forsikringsselskabet

Mange danskerne brokker sig over forsikringsselskabet

”Kom lad os brokke os. Det er nok det, vi har det bedst med,” synger TV-2. Og der er vist noget om det.

Otte ud af 10 danskere har klaget eller brokket sig, efter de har oplevet et problem med deres forsikringsselskab. Det er over EU-gennemsnittet, og danskere brokker sig mere end indbyggerne i de lande, vi normalt sammenligner os med, som Sverige, Norge, Holland og Tyskland.

65 procent af danskerne har klaget til forsikringsselskabet, mens 38 procent har brokket sig til venner eller familie. Til sammenligning har kun 25,7 procent af nordmændene og 33,7 procent af svenskerne brokket til venner eller familie. Det viser en ny stor undersøgelse fra EU.

Utilfredse kunder kan spare meget

”Hvis du er utilfreds med dit forsikringsselskab, giver det rigtig god mening at indhente tilbud fra andre,” lyder rådet fra Kasper Kjems, der er marketing manager i Findforsikring.dk, og uddyber:

”Forsikringsselskaberne vil gerne have nye kunder, så mange tilbyder bedre priser og betingelser, når du fortæller, at du taler med flere selskaber.”

Danskere, der har brugt Findforsikring.dk og skiftet selskab i år, fordi de var utilfredse med deres tidligere selskab, sparede i snit 2.114 kroner.

Derudover fik tre ud af fire bedre betingelser i deres nye selskab, end de havde i deres gamle.

Danskere klager mere end gennemsnittet

  Danmark EU-gennemsnit
Har klaget efter at have oplevet et problem 80,4% 78,5%
Har ikke klaget 19,6% 21,5%

 

Kilde: EU-Kommissionens ’Consumer Markets Scoreboard 2016’