Skip to main content

Trofaste kunder snyder sig selv

Jo længere du har været kunde i et forsikringsselskab, des mere kan du spare ved at skifte.

Trofaste forsikringskunder er for sløve, når det kommer til at undersøge, om de kan få bedre og billigere forsikringer hos et andet selskab. Og de risikerer at snyde sig selv, for jo længere du har været kunde i et selskab, des større besparelse kan du få ved at undersøge markedet.

Trofaste kunder sparer i gennemsnit 3.300 kroner, når de skifter selskab.

Danskere, der har skiftet selskab efter at have brugt Findforsikring, sparer i gennemsnit 2.069 kroner. Trofaste kunder, der har været over 10 år i samme selskab, sparer i snit 59 procent mere – nemlig 3.300 kroner.

Alligevel er trofaste kunder de dårligste til at undersøge markedet. Kunder, der har været i deres nuværende forsikringsselskab i over 10 år, er den mindst aktive gruppe. Det viser en undersøgelse som analyseinstituttet Opeepl har lavet for Findforsikring.

Tjek dine forsikringer hvert andet år

Hver sjette trofaste kunde har aldrig undersøgt pris og dækning hos andre forsikringsselskaber end deres nuværende, og for knap hver fjerde trofaste kunde er det mere end tre år siden, de sidst har undersøgt markedet.

”Tallene viser tydeligt, at hvis ikke du jævnligt undersøger, hvad andre forsikringsselskaber kan tilbyde, så ender du med at snyde dig selv,” siger Kasper Kjems, der er marketing manager i Findforsikring.

Du skal altid undersøge, om dine forsikringer passer dine behov, når du ændrer livssituation, fx bliver gift, får barn eller bliver alene. Derudover anbefaler Findforsikring, at du hvert andet år går dine forsikringer igennem og undersøger, om du kan få bedre og billigere forsikringer hos et andet selskab.

Så meget kan du spare

Gennemsnitlig besparelse for 1.792 brugere, der vil tegne mindst tre forskellige forsikringer og har skiftet selskab efter at have brugt vores service.
Kunde i 1-3 år: 2.034 kroner
Kunde i 4-10 år: 2.276 kroner
Kunde i over 10 år: 3.300 kroner

Kilde: Findforsikring