Forsikringsordbog – Læs her om hvad en pludselig opstået skade er

Untitled-33

Forsikringsordbog – Læs her om hvad en pludselig opstået skade er

Pludselig opstået skade

Har du haft en pludselig opstået skade? Læs med her, og find ud af hvad en pludselig opstået skade er, og om det er en dækning, du har brug for.

En pludselig opstået skade er en skade, som ikke er påregnelig. Det er en skade, som skyldes en pludselig udefra kommende og virkende årsag. Det betyder, at årsag og virkning skal ske samtidig, og ikke komme over en længere periode.

Hvad dækker en pludselig opstået skade forsikring?

En tillægsforsikring som dækker pludselig opstået skader omfatter skader, som ikke sker ved almindelig daglig brug. Det er f.eks. hvis du falder over et husdyr, og derved spilder en spand maling ud over gulvtæppet. En sådan skade vil typisk være dækket, da det er en pludselig opstået skade.

Det er to generelle betingelser for, at det er en pludselig skade:

•  Skaden skal være uventet
•  Skaden skal opstå som følge af en pludselig hændelse

Husforsikring og pludselig opstået skader

Hvis ikke du har en tillægsforsikring for pludselig opstået skader men i stedet en husforsikring med kaskodækning, er du som udgangspunkt også dækket for pludselig opstået skader på dit hus.

En pludselig opstået skade på dit hus kan f.eks. være, at et træ er væltet pga. blæst og har ramt muren, så den er revnet. Hvis muren derimod er revnet, fordi længere tids regnskyl har undermineret muren, er der ikke længere tale om en pludselig opstået skade.

Indboforsikring og pludselig opstået skade

En indboforsikring dækker som udgangspunkt ikke pludselig opstået skader. Ønsker du at være dækket for dette, kan du tegne en tillægsforsikring med en sådan dækning.
En pludselig opstået skade under indboforsikring kan f.eks. være. at du falder over gulvtæppet og vælter en vase, som går i stykker, eller at du ved et uheld spilder rødvin på din lyse sofa.

Hvis du bor til leje, vil en pludselig opstået skade forsikring også typisk dække brud på glas og sanitet. Vær opmærksom på, at meget værdifulde ting som mønt- og frimærkesamlinger ofte ikke er omfattet af forsikringen.

Efterlad en kommentar